Her i det nye år begyndte mig og min familie og spise lowcarb mad/ stenalderkost. Det går ud på at alt hvad der har med korn at gøre, eller indeholder alt slags mel og ris, pasta, kartoffler osv. det spiser vi ikke, så ja vi spiser egentlig ikke noget der indeholder kulhydrater.
Vi startede med det fordi min mor gerne vil tabe sig, hun har prøvet alt muligt og løber flere gange om ugen men intet har hjulpet, men efter vi er begyndt på det her har hun faktisk tabt 2-3 kg på en måned!
Jeg har ikke brug for at tabe mig, men jeg har faktisk også mærket en kæmpe forskel på min krop! Hver dag plejede min mave og være total oppustet, jeg lignte en der var i 3. måned, men efter jeg har droppet alt det der er min mave flad hele dagen, også om aftenen! Og i skolen og om eftermiddagen er jeg ikke ved at falde i søvn hele tiden, så det giver også rigtig meget energi.
Og ikke mindst så er min hud også blevet sindsygt pæn!
Min lowcarb livret er faktisk lasagne hvor man bare har skiftet pastaen ud med kål, det smager præcis ligesom normal lasagne, konsistensen er lidt anderledes, men bedre! Den er mere cremet end normal lasagne. Det sjove er at når man spiser lowcarb må man faktisk gerne spise dyrefedt og fløde fordi det ikke feder på samme måde som hvis man spiser kulhydrater.
Hvis du ikke tror du kan blive mæt, så kan du evt. spise et knækbrød, ja der er mel i knækbrød, men hvis kulhydraten er under 10 må du gerne spise det, så af det her knækbrød må du faktisk spise 2 stykker :-)
Det er også et godt mellemmåltid!
Opskrift til mysli:
Ingredienser:
500 g knust boghvede (købes i helsekostbutikker)
3 dl kokos
2 dl solsikkefrø
1 1/2 dl hørfrø
2 dl græskarkerner
200 g blandede nødder f.eks. hasselnødder og mandler (vi putter også gojibær i)
1/2 dl rapsolie
1 dl vand
1/2 dl flydende honning
1 spsk. kanel
Sådan gør du:
Læg boghveden i blød i en skål vand og lad den stå natten over. Hæld vandet fra og skyld boghveden. Lad den tørre nogle timer
Sæt ovnen på 200 grader. Hak nødderne groft. Bland boghvede, kokos, frø og nødder i en skål og hæld blandingen ud på en bageplade.
Bland olie, honning og vand i en anden skål. Hæld derefter blandingen over myslien. Rør rundt og strø kanel over.
Lad myslien få ca. 20 min. i ovnen - eller til myslien har fået farve. Rør rundt i blanden med jævne mellemrum, så den ikke brænder på.
Jeg spiser det sammen med natural yougurt og lidt rosiner på toppen. I koppen er der grøn te (med lidt mælk) som jeg har købt hos en sushi restaurant der ligger på Vesterbrogade :-)
Med alt det sagt, så er jeg ikke fanatiker. Som sagt så har jeg ikke brug for at tabe mig, jeg spiser stadig mit fredagsslik, og hvis jeg er ude og spise eller er til fødselsdag spiser jeg også der der bliver serveret :-)
Det lyder som en ret lækker kur, det er i hvert fald ret cool billeder! Rigtig cute layout på din blog!
SvarSletkig gerne forbi min også:
http://anna-smiler.blogspot.dk/
Vil nu ikke kalde det en kur, det er mere en livsstilsforandring :-)
SletTak, vil helt klart tjekke din blog ud! :-)