fredag den 1. marts 2013

Februar Favoritter

Origins Clear Improvement Mask: Det er er det eneste produkt jeg bruger som ikke er fra min kosmetolog, fik den af min mor lige inden jul og den har været min redning lige siden! Det er ikke en af de der sorte masker man hiver af som dem der hele tiden kommer op på facebook (stopper det ikke snart??) Grunden til den er sort er fordi der er kul i som virker som en magnet på hudorme, og den hjælper! Min hud var rimelig pæn inden jeg købte den, men det er som om den lige har været prikken over i'et. Kan købes i Magasin og Matas til 220 kr.

Lush Mint Julips Lip Scrub: I denne her måned har jeg rent faktisk husket og bruge denne her om aftenen, jeg har den også med tyggegummi smag og jeg elsker dem! De gør virkelig en stor forskel på ens læber som kommer til at se meget sundere ud når man har brugt den. Og hvis du ikke kender Lush, så er det på tide du kommer til det!! Kan købes her

Matas Hår Mousse: Normalt bruger jeg ikke rigtig hårmousse, men når jeg vil have lidt tekstur og fylde i min hestehale putter jeg det i tørt hår om aftenen og sover med en løs fletning, det giver et virkelig lækkert resultat. Kan købes i Matas

MAC 'Tarnish' Eyeliner: Har været lidt doven i denne her måned med hensyn til øjenskygge, så for det meste har jeg bare lagt lidt eyeliner på, men for at det ikke blev for kedeligt har jeg brugt grøn i stedet for sort. Kan købes her til 135 kr.

MAC 'Humid' Øjenskygge: Har lagt den oven på 'Tarnish' for at give det lidt ekstra. Kan købes her til 150 kr.

ELF Contouring Blush & Bronzing Powder: Har kun brugt blushen da jeg ikke rigtig kan lide bronzeren. Men blushen er vildt flot især når solen skinner og rammer guldglimmeret! :-) Kan købes her til 25 kr.

Vejret var godt så tænkte at jeg ville tage billederne udenfor, juhuu!




4 kommentarer:

  1. Suuuper lækre ting!
    Jeg ville ikke have noget i mod at eje alle tingene :-D

    SvarSlet
  2. Jeg har også lige selv fået Mint Julips og har tidligere brugt Bubblegum. Elsker dem!

    SvarSlet